Pressemeddelelse -
Usædvanlig stærk vækst for Norwegian i april
Norwegian fik en usædvanlig høj passagervækst i april takket være åbningen af to nye baser i England og Spanien og opstart af en række nye ruter. Over 1,7 millioner passagerer fløj med Norwegian i april måned. Det er 364.986 flere end samme periode forrige år, en stigning på 27 pct. Passagererne rejser i snit længere end sidste år, hvilket øgede trafikken med hele 36 pct. Kapaciteten steg med 40 pct.
I april fløj 1.710.279 passagerer med Norwegian, en stigning på hele 27 pct. sammenlignet med april sidste år. Norwegian havde en kapacitetsvækst (ASK) på 40 pct. og en trafikvækst (RPK) på 36 pct. Belægningen var 73,6 procent, 2,2 procentpoint lavere end sidste år.
Trafiktallene for april er påvirket af, hvornår påsken lå i år, samt at Norwegian åbnede en række nye ruter og satte usædvanlig meget ny kapacitet ind i markedet denne måned. Flytilbuddet i Danmark og Finland blev næsten fordoblet sammenlignet med april sidste år. Også i Norge og Sverige blev produktionen øget betydelig. Norwegian flyver nu blandt andet 10 nye direkte ruter ud fra London Gatwick, hvoraf flere er helt uden om Norden. I april havde Norwegian 10 flere operative fly bare end foregående måned.
”Det er meget glædeligt at se, at ruterne, vi netop har åbnet i helt nye markeder, er blevet modtaget så godt. Trafikudviklingen denne måned er som forventet og helt i tråd med vores strategi om at etablere os i nye markeder for at møde den stærke konkurrence i europæisk luftfart. I en opstartsfase er det ventet, at vi vil se stærk produktionsøgning, kraftig passagervækst og noget lavere priser på de nyeste opstartsruter. For os er det vigtigt, at kunderne prøver os og bliver bekendt med os. Så kommer de tilbage og udgør et trofast kundegrundlag fremover,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Totalt opererede Norwegian 99,6 pct. af de planlagte flyvninger i april, hvoraf 89,3 pct. afgik til tiden.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF
Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. + 47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 91 63 16 45
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa med 331 ruter til 120 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. I maj 2013 starter selskabet også langdistanceflyvninger til USA og Asien. Norwegian fragtede næsten 17,7 millioner passagerer i 2012. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omtrendt 3000 ansatte. Norwegian har 74 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,6 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flåder i Europa. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.