Gå til indhold
Positiv tendens i Norwegians trafiktal for maj

Pressemeddelelse -

Positiv tendens i Norwegians trafiktal for maj

Norwegians trafiktal for maj er stadig kraftigt påvirket af rejserestriktioner og lav trafik. Samtidig er der nu en mærkbar stigning i antallet af bookinger i takt med vaccineudrulningen og ændringer i indrejserestriktioner og karantænekrav.

I maj fløj 96.909 kunder med Norwegian, hvilket er cirka 23.000 flere end samme tid sidste år. Sammenlignet med maj 2020 er den totale kapacitet (ASK) steget med 41 procent og passagertrafikken (RPK) er steget med 97 procent. Belægningsgraden lå i maj på 54,8 procent, en stigning på 16 procentpoint i forhold til sidste år.

- På trods af lave volumener oplever vi fra dag til dag en positiv trend i antallet af bookinger i sommeren og efteråret. Det er særligt mærkbart i de skandinaviske lande. VI ser, at stigningen i antallet af bookinger har klar sammenhæng med den varslede og gradvise åbning af samfundet og de lettelser i rejserestriktionerne, som myndighederne gennemfører. Vi skal konkurrere om kunderne og er godt forberedte på at øge udbuddet af ruter, når efterspørgslen fra kunderne stiger, siger koncernchef i Norwegian, Jacob Schram.

Norwegian havde 10 fly i drift i maj. I alt gennemførte Norwegian 99,1 procent af de planlagte flyvninger i maj, og af disse var punktligheden på 95,9 procent.

Se yderligere detaljer i vedhæftede PDF.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser.

Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart.

I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050.

Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian