Gå til indhold
Passagervæksten fortsætter i Norwegian

Pressemeddelelse -

Passagervæksten fortsætter i Norwegian

Norwegian havde 1.628.040 passagerer i maj. Det er en stigning på 16 procent i forhold til forrige måned.

- Vi nærmer os hurtigt højsæsonen og fortsætter den planlagte øgning i ruteprogrammet for at imødekomme efterspørgslen. Til trods for kapacitetsudfordringer i enkelte lufthavne gennemfører vi tæt på 100 procent af de 400 daglige flyvninger, som vi har sat op, og dét med en høj grad af punktlighed, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Punktligheden, som måler andelen af afgange, der sker indenfor 15 minutter af ordinær tid, var i maj på 84,9 procent. Det er en stigning fra 82,6 procent i april. Så mange som 97 procent af alle flyvninger landede til planlagt tid eller indtil én time efter.

Antallet af passagerer stiger fra måned til måned, og selskabet registrerer, at bookinger frem mod sommeren og skoleferien fortsætter med at stige. Rigtigt mange har allerede bestilt rejser til typiske sol- og badedestinationer, og i den senere tid er der flere, der bestiller rejser til storbyer i Europa. I maj har selskabet åbnet adskillige ruter for at imødekomme efterspørgslen.

Norwegian havde 1.628.040 passagerer i maj mod 96.909 i maj 2021. Belægningsgraden var på 79,2 procent. Kapaciteten (ASK) var på 2.459 sædekilomenter, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 1.947 sædekilometer. I maj havde Norwegian i gennemsnit 64 fly i drift og 99,7 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført.

Norwegian har som planlagt øget flyflåden betragtelig hidtil i 2022 og vil i sommermånederne have 70 fly i drift. En nyligt indgået intentionsaftale med Boeing vil sikre Norwegian leverance af nye fly af typen Boeing 737 MAX 8 i årene fremover. En fortsat fornyelse af flyflåden vil give passagererne en endnu mere behagelig rejseoplevelse i moderne og brændstofeffektive fly.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian