Pressemeddelelse -
Øget passagertrafik og højere indtægter for Norwegian i september
Norwegians trafiktal for september viser, at over 3,3 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i denne måned. Enhedsindtægterne steg for sjette måned i træk med seks procent i september sammenlignet med samme periode sidste år.
I alt 3.310.424 passagerer fløj med selskabet i denne måned. Den totale trafik (RPK) steg med to procent, kapaciteten (ASK) steg med en procent og belægningsgraden var på 90 procent, en stigning på 1,1 procentpoint.
- Vi er tilfredse med, at enhedsindtægterne er steget for sjette måned i træk. Nu, hvor Norwegian bevæger sig fra vækst til lønsomhed, er det også positivt, at efterspørgslen er god og stabil. Driftsmæssigt fortsætter selskabet med at levere bedre og bedre resultater, og vi er godt på vej til at nå målet om en omkostningsreduktion på to milliarder norske kroner i 2019, siger fungerende koncernchef og finansdirektør i Norwegian, Geir Karlsen.
- Udsigterne for fremtiden er lovende, og for den kommende vintersæson har vi justeret ruteporteføljen og kapaciteten for at sikre, at vi er godt positionerede til at imødekomme efterspørgslen, fortsætter Karlsen.
Takket være den unge flyflåde med en gennemsnitsalder på 3,8 år, har selskabet reduceret C02-belastningen per passager i september til 70 gram per passagerkilometer, hvilket er en reduktion på 0,3 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Norwegian har en af de mest moderne og brændstofeffektive flyflåder i verden og har reduceret belastningen per passager med 30 procent siden 2009.
Norwegian gennemførte 99,3 procent af de planlagte flyvninger i september. Punktligheden var på 79,8 procent. Selskabets anvendelse af indlejede fly påvirkede punktligheden negativt i denne måned.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte dokument
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.