Pressemeddelelse -
Norwegians trafiktal påvirkes fortsat kraftigt af COVID-19
Norwegians trafiktal for januar er kraftigt påvirket af lavere efterspørgsel som følge af rejserestriktionerne i Europa.
I januar fløj 74.224 kunder med Norwegian, 96 procent færre end samme måned sidste år. Den totale kapacitet (ASK) faldt med 98 procent og passagertrafikken (RPK) faldt med 99 procent. Belægningsgraden lå på 35,9 procent, en reduktion på 45 procentpoint.
- Pandemien påvirker fortsat vores drift negativt i januar. Smittesituationen og rejserestriktioner gør, at færre kan eller vil rejse nu, men vi håber og tror, at det vil forandre sig hen mod sommeren. Vi gør alt, vi kan, for at Norwegian kommer styrket og mere konkurrencedygtigt ud af reorganiseringen, som selskabet befinder sig i, og vi ser frem til at byde flere kunder velkommen ombord i tiden fremover, siger koncernchef i Norwegian, Jacob Schram.
Norwegian havde i gennemsnit otte fly i drift i januar, hovedsageligt på norske indenrigsruter. I alt gennemførte Norwegian 96,8 procent af de planlagte flyvninger i januar, og af disse var punktligheden på 90,4 procent.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte pdf.
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser.
Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart.
I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050.
Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.