Gå til indhold
Norwegian Reward vinder international pris for bedste fordelsprogram for fjerde år i træk

Pressemeddelelse -

Norwegian Reward vinder international pris for bedste fordelsprogram for fjerde år i træk

Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er for fjerde år i træk kåret til «Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika» ved den prestigefyldte Freddie Awards i USA. Freddie Awards er rejsebranchens svar på Oscar-uddelingen, og Norwegian vandt i år fire priser. Fordelsprogrammet strøg også til tops i kategorierne ”Bedste kreditkort for et fordelsprogram i Europa/Afrika”, ”Bedste kampagne” og ”Bedste kundeservice”.

Freddie Awards er den største internationale prisuddeling for fordelsprogrammer i rejsebranchen, og i år stemte 3,6 millioner medlemmer over hele verden på deres favoritter. Udover de fire priser, fik Norwegian Reward en andenplads i to andre kategorier.

- Det er en stor ære at blive kåret til flybranchens bedste fordelsprogram i Europa og Afrika ved Freddie Awards. At vinde i hele fire kategorier understreger, at vi leverer på vores mål om at tilbyde vores medlemmer et attraktivt fordelsprogram. Med næsten 11 millioner Norwegian Reward-medlemmer verden over fortsætter vi med at gøre alt, hvad vi kan, for at Norwegian Reward giver så mange fordele som muligt til alle vores medlemmer, siger Brede Huser, EVP Loyalty og Managing Director for Norwegian Reward.

I Danmark har Norwegian Reward mere end 750.000 medlemmer. I 2019 fik Norwegian Reward 1,7 millioner nye medlemmer i hele verden. Mange af medlemmerne i Norden har også valgt at benytte sig af muligheden for at knytte et Bank Norwegian-kreditkort til sit Norwegian Reward-medlemskab.

- I Bank Norwegian er vi både stolte og ydmyge over at få den prestigefyldte udmærkelse igen, og vi vil gerne rette en stor tak til alle kunder, der har stemt. Dette er en bekræftelse på, at vores 1,2 millioner kort-kunder i Norden sætter pris på Norwegian-kortets gunstige betingelser, optjening af CashPoints og de lave afgifter, siger Tine Wollebekk, administrerende direktør i Bank Norwegian.

Om Norwegian Reward
Hver gang, man bestiller en rejse med Norwegian eller benytter sig af tjenester fra Norwegian Rewards mange samarbejdspartnere, tjener man CashPoints, der kan bruges til at betale for flybilletter eller andre Norwegian-produkter som FastTrack, bagage eller sædereservation. Hvis man i tillæg bruger et kreditkort fra Bank Norwegian kan man optjene CashPoints på alt, man handler. Med Norwegian Reward får man også adgang til en række andre fordele, som rabatter og ekstra CashPoints, når man lejer bil, booker hotel og mange andre tjenester. For mere information, besøg venligst https://norwegianreward.com. Fordelsprogrammet er helt gratis.

Læs mere om Freddie Awards her: www.freddieawards.com

Emner


Norwegian

Norwegian er et af de største lavprisselskaber i verden med over 36 millioner rejsende i 2019. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, USA og Sydamerika. Norwegian har næsten 11.000 medarbejdere og en moderne og mere miljøvenlig flyflåde på omkring 160 fly. Norwegian er i seks gange i træk fra 2013-2018 blevet kåret til "Europas bedste lavprisselskab" og fem gange i træk fra 2015-2019 blevet kåret til "Verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter" af flypassagerer, der har stemt til det anerkendte SkyTrax World Airline Awards. Norwegian er to gange udnævnt som det mest brændstofeffektive flyselskab på transatlantiske flyvninger af International Council on Clean Transportation (ICCT).

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian