Pressemeddelelse -
Norwegian med underliggende resultatforbedring og høj belægning i første kvartal
Norwegian fremlægger i dag et kvartalsresultat, som viser en underliggende resultatforbedring på i overkanten af 400 millioner norske kroner sammenlignet med sidste år. De interkontinentale ruter og den nordiske virksomhed bidrager særligt positivt i dette kvartal. Belægningen var på solide 85 procent i et kvartal, som traditionelt er præget af lavere rejseaktivitet.
Resultatet før skat (EBT) blev -992 millioner norske kroner mod -777 millioner norske kroner i samme kvartal 2015. Inkluderet i tallene for 2016 er en omkostning på 528 millioner norske kroner, som knytter sig til brændstofsikringer og valuta. Belægningen i første kvartal var 85 procent, op to procentpoint fra sidste år. Næsten seks millioner passagerer fløj med Norwegian i første kvartal, hvilket er en stigning på 17 procent. Den klart stærkeste vækst havde Norwegian i London Gatwick og ved de spanske baser. I Norden steg både antal passagerer og markedsandele.
”I dette kvartal har vi en underliggende resultatforbedring på 400 millioner norske kroner sammenlignet med sidste år. Ligesom tidligere fylder vi flyene rigtig godt. Vores langdistanceoperation bliver stadig vigtigere samtidig med, at vi har en stabil og god udvikling i de øvrige markeder og særligt i Norden. Vi ser også, at det skandinaviske og europæiske rutenet er tæt knyttet til langdistanceruterne ved, at et stigende antal passagerer benytter sig af videreforbindelser. Et stigende antal forretningsrejsende vælger Norwegian, og vi har indgået flere vigtige virksomhedsaftaler i dette kvartal, hvilket er et tegn på, at mange er optaget af kvalitet til en lav pris”, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Norwegian har lanceret nye langdistanceruter mellem Paris og USA i dette kvartal, samt sat fem fabriksnye Boeing 737-800 og en Boeing 787-9 i rutetrafik.
Se vedlagte kvartalsrapport for flere tal og detaljer.
Kontaktpersoner for pressen:
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 439 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj næsten 26 millioner passagerer i 2015. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 6000 ansatte. Norwegian har over 100 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 3,6 år. Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegian også kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.