Pressemeddelelse -
Norwegian med rekordhøj punktlighed og god passagervækst i maj
Norwegians gode passagervækst fortsatte i maj. Mere end 1,5 millioner passagerer fløj med flyselskabet denne måned, en stigning på 12 procent.
I maj fløj 1.542.723 passagerer med Norwegian, en stigning på 12 pct. sammenlignet med maj sidste år. Norwegian havde en kapacitetsvækst (ASK) på 14 pct. Belægningen var 77 pct., 1 procentpoint højere end maj sidste år. Enhedsindtægterne (RASK) steg med 10 pct.
Totalt set opererede Norwegian 99,9 pct. af sine planlagte flyvninger i maj, hvoraf 92 pct. afgik til tiden.
”Vi er meget tilfredse med disse tal og ikke mindst, at vi leverer punktlighed i verdensklasse over hele vores rutenet i maj. Kombinationen af splinternye og mere miljøvenlige fly, som afgår til tiden, gratis WiFi om bord og gode rutetilbud tilpasset både forretnings- og fritidsrejsende gør, at flere vælger at flyve med os,” siger administrerende direktør, Bjørn Kjos.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.
Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. + 47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 91 63 16 45
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (300 ruter til 110 destinationer pr. januar 2012). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 61 fly i sin flyflåde (december 2011). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly af typen Boeing 737-800 og får leveret 78 fly direkte fra fabrikken i perioden frem til 2018. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.