Pressemeddelelse -
Norwegian med over to millioner passagerer i oktober
Norwegian havde 2,1 millioner passagerer og en belægning på 86,1 procent i oktober. Efterspørgslen på flyrejser var særligt højt i efterårsferieugerne i Norden, hvor mange fløj til destinationer på tværs af Europa. Regulariteten var høj, og 99,4 procent af de opsatte flyvninger blev gennemført.
”Vi er meget tilfredse med trafiktallene for oktober. Mange nordiske rejsende benyttede efterårsferien til at forlænge sommersæsonen med turer til vores mange populære strand- og storbyrejsemål over hele Skandinavien og Europa. Jeg er særligt glad for, at vi har reduceret vores CO2-aftryk med fire procent sammenlignet med samme periode sidste år takket være mere moderne fly og brug af ny teknologi, når vi navigerer i luften,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.
Norwegian havde 2.066.296 passagerer i oktober, hvilket er 10 procent mere end samme måned sidste år. Kapaciteten (ASK) var 3.115 millioner sædekilometer, mens faktisk passagertrafik (RPK) var 2.683 millioner sædekilometer. I oktober havde Norwegian i gennemsnit 78 fly i drift, og 99,4 procent af de opsatte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, målt som andel afgange inden for 15 minutter efter ordinær tid, var i august på 85,0 procent. 98 procent af alle flyvninger landede alligevel til opsat tid eller op til én time senere.
Godt forberedt på vintersæsonen
”Vi fremlagde for nylig vores finansielle resultat for det, som har været det næst stærkeste kvartal i Norwegians 21-årige historie. Vi er godt forberedt på den roligere vintersæson med blandt andet reduceret kapacitet og fordelagtige hedging-positioner på brændstof. Billetsalget for jul og nytår er solidt både på indenrigs og til vores europæiske rejsemål, og jeg vil gerne takke det stigende antal nordiske rejsende, som vælger at flyve med os på sine fritids- og forretningsrejser,” siger Geir Karlsen.
Norwegian underskrev for nylig en aftale med TUI, en af Europas førende charteroperatører, om at levere flyrejser fra Norge, Sverige og Danmark til destinationer i Europa. Selv om booking af flybilletter har aftaget noget, i takt med sæsonvariationer i efterspørgslen, er billetsalget for de kommende måneder fortsat godt i forhold til både fritids- og forretningsrejser.
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.
Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.
Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.