Gå til indhold
Norwegian med høj efterspørgsel efter ferierejser i maj

Pressemeddelelse -

Norwegian med høj efterspørgsel efter ferierejser i maj

Norwegian havde 1,9 millioner passagerer og en belægningsgrad på 84 procent i maj. På ruter til populære feriedestinationer var belægningsgraden 90 procent. Norwegian er godt forberedt på at imødekomme passagererne i det, der forventes at blive en travl sommer.

- Vi er godt tilfredse med trafiktallene for maj. Mange rejsende fik en forsmag på sommerferien og benyttede helligdage og lange weekender i maj til at tage et afbræk til en af vores mange by- og stranddestinationer i Europa. Disse ruter havde med 90 procent den højeste belægningsgrad, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian havde 1.900.211 passagerer i maj, hvilket er 17 procent mere end samme måned sidste år. Kapaciteten (ASK) var 2.901 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var 2.440 millioner sædekilometer. I maj havde Norwegian i gennemsnit 74 fly i drift, og 99,7 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, målt som andelen af afgange inden for 15 minutter af planlagt tid, var i maj på 84,9 procent. Norwegian opretholdt også punktligheden for maj måned trods betydelige udfordringer hos flyveledelsen i Københavns Lufthavn. Problemerne med trafikafviklingen i Danmark forårsagede næsten halvdelen af alle aflysninger og forsinkelser denne måned.

Ser frem til en travl sommer

I maj modtog Norwegian den sidste leverance af et nyt og moderne Boeing 737 MAX 8-fly inden sommeren. Af en flåde på i alt 81 fly er der nu tretten moderne og brændstofeffektive fly af denne type. Flådefornyelsen bidrager væsentligt til Norwegians mål om at reducere CO2-udledningen.

- Jeg er glad for, at vi har modtaget alle de nye fly som planlagt før sommeren og har budt mange nye kolleger velkommen om bord. Det betyder, at vi udelukkende modtager vores rejsende i vores egne fly og undgår at leje fly eller mandskab eksternt. Vi opfordrer kunder, der er afhængige af at rejse med os på bestemte tidspunkter i de mest travle uger i juli, til at bestille billetter så snart som muligt. Vi er godt forberedt på en travl sommer, siger Karlsen.

Emner


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian