Pressemeddelelse -
Norwegian med det bedste driftsresultat nogensinde - køber yderligere seks nye fly fra Boeing
Norwegian fremlægger i dag det største driftsoverskud i selskabets historie. Resultatet før skat blev på 519 millioner kroner. Det er en forbedring på 326 millioner kroner i forhold til samme kvartal sidste år når sidste års store sikringsgevinster på valuta holdes uden for. Som et led i selskabets stærke ekspansion har Norwegian besluttet at udvide købsordren hos Boeing med yderligere seks nye 737-800 maskiner, så den totale ordre kommer op på 70 fly i 2014.
Selskabet fløj over 3 millioner passagerer i 3. kvartal 2009 – næsten en halv million flere end tilsvarende kvartal i 2008. Omsætningen i 3. kvartal var 2,3 milliarder kroner, en vækst på 15 pct. Kabinefaktoren var stabil, 82 pct., den samme som 3. kvartal sidste år.
”Vi leverer i dag virkelig gode resultater som en voksende aktør i en branche i krise. Det gør os stolte, men også meget ydmyge. For vores passagerer er det ikke hvilken billetpris og hvilken service, de fik i går, som tæller, det er den, de får i morgen. For os er dette resultat derfor en stærk motivation for yderligere at smøge ærmerne op og gøre os endnu mere fortjent til kundernes tillid også fremover, både i forhold til produktet, vi tilbyder, ruterne, vi flyver, og ikke mindst i forhold til billetpriser. Vi har allerede bevist, at det er muligt at tilbyde et stadig bedre produkt til en lavere pris. Det skal vi blive endnu bedre til,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Flere nye fly – 70 Boeing 737-800 i 2014
Norwegian har i dag forøget købsordren hos Boeing med seks fly til i alt 48 fly, som skal leveres frem til sommeren 2014. De seks fly, som nu er bestilt, vil blive leveret i efteråret 2010 og foråret 2011. Derudover er der tegnet leasingkontrakter for i alt seks fly af samme type i løbet af det sidste kvartal. Det indebærer, at selskabet totalt set planlægger en flåde bestående af 70 Boeing 737-800: 48 ejede og 22 leasede. I oktober 2009 er 16 af de 70 fly blevet leveret, 14 leasede og 2 ejede. Et fly mere bliver leveret før årsskiftet.
Norwegian bliver det første flyselskab i Europa med ”Boeing Sky Interior” som kommer med alle leverancer fra slutningen af 2010. Konceptet er baseret på Boeings ”Dreamliner” og vil være en væsentlig forbedring for de rejsende. Det nye interiør giver ekstra bredde til kabinen samt større, drejelige bagagehylder. Ud over at øge håndbagagekapaciteten øges også rumoplevelsen i kabinen, og støjniveauet om bord reduceres væsentlig.
Norwegian har også besluttet at reducere antallet af sæder fra 189 til 186. De nye fly har nye sæder, hvor sædelommen flyttes længere op. Sammen med en tyndere stoleryg giver disse tiltag endnu bedre benplads, hvilket er en væsentlig forbedring for passagererne, som gør det mere behageligt at flyve langt.
Bedre for miljøet
Inden 2014 vil Norwegian have en af de mest miljøvenlige og moderne flyflåder i Europa.
” Nye fly betyder bedre rejseoplevelse for passagerne og færre forsinkelser som følge af teknisk vedligeholdelse. Samtidig indebærer nye fly, at vores drift bliver endnu mere omkostningseffektiv end i dag. Dette er fremtidens flyflåde,” siger Bjørn Kjos.
Udvalgte nøgletal 3. kvartal 2009 (3. kvartal 2008)
Antal passagerer: 3,1 millioner (2,6 mio.)
Omsætning: 2,3 milliarder norske kroner (2,0 milliarder norske kroner)
Kabinefaktor (load factor): 82 pct. (82 pct.)
EBITDAR: 669 millioner norske kroner (321 mio. norske kroner)
EBITDA: 515 millioner norske kroner (228 mio. norske kroner)
EBT: 519 millioner norske kroner (582 mio. norske kroner)
Nettoresultat: 375 millioner norske kroner (414 mio. norske kroner)
Leverancer Boeing 737-800 (ejede og leasede)
2010: 14
2011: 14
2012: 10
2013: 10
2014: 5
Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør r Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 48 99 44 40
Finansdirektør Frode Foss, tlf.+47 91 63 16 45