Pressemeddelelse -
Norwegian med 14 procent passagervækst i juni
Norwegians trafiktal for juni viser, at næsten 3,5 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i denne måned. Det er en øgning på 14 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
I alt rejste 3.497.285 passagerer med Norwegian i juni, 437.883 flere end samme måned i 2017. Den totale trafiktilvækst (RPK) steg med 44 procent og kapacitetsvæksten (ASK) med 43 procent. Belægningsgraden var på 90,5 procent, en stigning på 0,8 procentpoint.
- Kapacitetsvæksten er stadig høj, men i tråd med strategien er den ny i gang med at aftage sammenlignet med tidligere måneder. Efter en lang periode med stærk vækst vil vi fremover kunne høste af det, vi har sået, hvilket vil gavne kunder, ansatte og aktionærer, siger koncernchef i Norwegian, Bjørn Kjos.
Norwegian gennemførte 99,4 procent af de planlagte flyvninger i juni. Punktligheden var på 70,9 procent, stærkt påvirket af en række flylederstrejker i forskellige europæiske lande.
Norwegians flådefornyelse fortsætter. Selskabet fik leveret en fabriksny Boeing 787-9 Dreamliner og en Boeing 737 MAX 8 i denne måned. I alt for hele året får Norwegian leveret 11 Boeing 787-9 Dreamlinerere, 12 Boeing 737 MAX 8 og har allerede modtaget selskabets to sidste Boeing 737-800. Med en gennemsnitalder på 3,7 år, er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøeffektive i verden.
Se detaljerede trafiktal i vedhæftede dokument.
Mediekontakt
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm
Tlf. +45 61911116
E-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian er verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,7 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.500 medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.