Gå til indhold
Norwegian lancerer nyt logo og visuel profil for første gang i 22 år

Pressemeddelelse -

Norwegian lancerer nyt logo og visuel profil for første gang i 22 år

Norwegian opdaterer og moderniserer sin visuelle profil og det velkendte logo for første gang siden etableringen af selskabet i 2002.

”Norwegians logo og brand er både meget velkendt og værdsat, og det er vi meget stolte af. Selv om vi nu fornyer os, lover vi, at vores kunder fortsat vil genkende os. Efter mere end 20 år er en modernisering på sin plads, og dette giver Norwegian et mere moderne, varmere og tydeligere udtryk, som vil følge os trygt ind i de næste 20 år," siger Christoffer Sundby, Executive Vice President for marketing og kundeservice i Norwegian.

Vil være Europas mest elskede og pålidelige flyselskab
Norwegian har haft det samme logo siden opstarten i 2002 og har et udtryk og brandnavn, som er yderst veletableret. Udgangspunktet for ændringen er dels et behov for at tilpasse den visuelle profil til nutidens krav og behov i marketing-arbejdet, men også et ønske om tydeligere at vise flyselskabets og brandets personlighed og særpræg. Opgraderingen kommer i kølvandet på selskabets 20-års jubilæum i 2022, hvor Norwegian satte sig for at blive Europas mest elskede og pålidelige flyselskab.

”Vores nye visuelle identitet har en rigere farvepalette, et nyt typografisk udtryk og en ny billedstil samt et mere fleksibelt layoutsystem. Vi glæder os til at vise det frem, både internt og eksternt,” siger Camilla Aspen, kreativ direktør hos Norwegian og tilføjer:

”Udrulningen vil ikke ske fra den ene dag til den anden. Vi starter med de digitale kanaler og opdaterer derefter gradvist og struktureret i alle kommunikationsområder, på kontorer, i lufthavne og i selve flyene. Gammelt og nyt kan sagtens leve side om side i en periode. I begyndelsen af marts vil den nye visuelle profil og det nye logo for første gang være synligt i vores egne og eksterne medier.”

Den nye visuelle profil er udviklet af Norwegians marketingafdeling under ledelse af marketingchef Eirik Bryn sammen med det norske designbureau TRY Design. Fra Norwegian har projektet været ledet af kreativ direktør Camilla Aspen.

Emner

Kategorier

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816