Gå til indhold
Norwegian havde 1,4 millioner passagerer i november – fortsat god efterspørgsel 

Pressemeddelelse -

Norwegian havde 1,4 millioner passagerer i november – fortsat god efterspørgsel 

I november havde Norwegian 1,4 millioner passagerer, hvilket er en forøgelse på 37 procent fra sidste år. Belægningsgraden hele netværket var på 79,5 procent, mens den på ruterne fra selskabets største marked, Norge, til Sydeuropa var tæt på 90 procent.

- Vi er godt tilfredse med bookingtallene, med udviklingen i resultaterne og med, at i alt 1,4 millioner passagerer valgte at rejse med Norwegian i november måned. Selv om vi nu befinder os i lavsæsonen, kan vi se, at salget af flybilletter især til varmere himmelstrøg stadig ligger på et højt niveau. Jeg er særligt tilfreds med punktligheden, som i november måned har været årets bedste. Det er resultatet af indsatsen fra erfarne og engagerede kolleger, der altid sætter kunderne i første række, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian havde 1,374,828 passagerer i november, hvilket er 37 procent mere end november sidste år. Belægningsgraden var på 79,5 procent. Kapaciteten (ASK) var 2122 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var 1686 millioner sædekilometer. I november havde Norwegian i gennemsnit 64 fly i drift, og 99,7 procent af planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, der måler andelen af afgange inden for 15 minutter af ordinær tid, var i november 90,3 procent.

God efterspørgsel efter flyrejser

- Vi står solidt og godt positioneret til at foretage de nødvendige sæsontilpasninger. Vi har justeret ruteprogrammet i lavsæsonen og har sikret os omkring 15 procent af vores estimerede brændstofforbrug i 2023. I november lancerede vi mange nye ruter fra Norden til byer i Europa, og vi ser frem til at byde vores kunder velkommen ombord både vinter og sommer på vej til velkendte eller nye spændende rejsemål i Europa, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian er i dag det største norske flyselskab og et af Europas førende lavprisselskaber med cirka 4000 ansatte. I løbet af vinteren ansætter selskabet omkring 750 nye medarbejdere til selskabets baser i de nordiske lande, herunder ca. 120 i Danmark, med det formål at kunne bemande flyene i sommersæsonen 2023. Næste sommer har Norwegian 85 fly i drift og tilbyder kunderne et omfattende rejseprogram med 239 ruter, hvoraf 67 afgår fra Danmark, og hyppige afgange til Europas mest populære destinationer.

Emner


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian