Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian fortsætter passagervæksten i marts

Passagervæksten fortsatte for Norwegian i marts. Godt 1,1 mio. passagerer fløj med Norwegian denne måned. Det er over 134.000 flere end samme måned sidste år. Norwegian er samtidig det mest punktlige selskab i alle de store norske lufthavne i marts.

I marts fløj 1.155.169 passagerer med Norwegian, en vækst på 13 pct. sammenlignet med marts sidste år. Kabinefaktoren var på 75 pct.

Fire nye fly i marts

I løbet af marts har Norwegian fornyet flåden med fire nye Boeing 737-800-fly leveret direkte fra fabrikken. Samtidig med indfasningen af de nye fly er flere Boeing 737-300-fly blevet udfaset. De nye fly medfører, at emissionen og brændstofomkostningerne reduceres betydeligt. Samtidig vil trådløst bredbånd og nyt Dreamliner-interiør bidrage til at forbedre kundeoplevelsen. I slutningen af marts åbnede Norwegian også nye indenrigsruter i Finland, hvor modtagelsen hos de finske kunder har været meget positiv. 

Mest punktlig i Norge

Norwegian har arbejdet systematisk med forbedring af punktligheden for at vores passager skal være fremme til tiden. I marts måned har dette resulteret i, at selskabet er mest punktlig i alle de største norske lufthavne, dvs. Oslo Gardermoen, Bergen, Stavanger, Trondheim, Tromsø, Bodø og Molde, ifølge Avinors punktlighedsstatistik. Selskabet opererede 99,4 pct. af de planlagte afgange i denne måned, hvoraf 84,7 pct. afgik til planlagt tid.

 

Se detaljerede tal i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens største og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (244 ruter og 98 destinationer pr. april 2011). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 57 fly i sin flyflåde (april 2011). Selskabet får leveret i alt 73 nye fly af typen Boeing 737-800 i perioden 2008 – 2014. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian