Gå til indhold
Norwegian først i Europa med live tv i luften

Pressemeddelelse -

Norwegian først i Europa med live tv i luften

Norwegian lancerer i dag, som første flyselskab i Europa, live tv om bord. Den norske TV 2 Nyhetskanalen og Bloomberg Television er tilgængelig gratis på Norwegians 87 WiFi-fly på europæiske flyvninger. Passagerer kan se tv på egen medbragte PC, tablet eller smartphone.

Norwegian tilbyder gratis WiFi på 87 af selskabets Boeing 737-800, og den nye tv-løsning vil være tilgængelig på alle disse fly. Lanceringen af live tv om bord blev vist på norske TV 2 Nyhetskanalen på en flyvning mellem Oslo og Berlin i dag.

”Vi er meget glade for at være de første i Europa med gratis, direkte tv i luften. Ved at tilbyde TV 2 Nyhetskanalen og Bloomberg Television får vores passagerer et endnu bredere underholdningstilbud om bord og dermed en bedre rejseoplevelse,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Det er et samarbejde mellem Norwegians bonusprogram, Norwegian Reward, og RiksTV, som gør lanceringen af live tv.

”Vi er stolte over at være medspiller i en sådan historisk begivenhed. At vise direkte tv på mobile enheder er en vigtig del af vores strategi. At vi får mulighed for at også gøre dette på Norwegians fly, er vi rigtig glade for,” siger administrerende direktør i RiksTV, Christian Birkeland.

Bloomberg Television kommer til at levere internationale nyheder om bord og tilbyder globale finans- og erhvervsnyheder samt analyser:

”Vi er glade for, at Bloombergs unikke og nyskabende tilgang til moderne erhvervsjournalistik og analyse vil være tilgængelig for Norwegians passagerer i Europa. Denne lancering giver rejsende over hele kontinentet muligheden for at følge de vigtigste nyheder live på Bloomberg TV og lande på sin destination velinformeret om dagens nyheder,” siger administrerende direktør i Bloomberg Media, Adam Freeman.

TV 2 Nyhetskanalen, Norges eneste nyhedskanal på tv, er opdateret på nyheder og sport hele døgnet.

”Seerne forventer i dag, at de kan se direkte nyheder hele tiden. Sådan er verden blevet. Derfor er det glædeligt, at vi sammen med vores fremadskuende samarbejdspartnere kan tilbyde direkte nyheder i luften. Nu er det helt slut med, at man går glip af ’world breaking news’, mens man er i luften. Nyhedskanalen er bogstavelig talt i luften hele tiden,” siger nyheds- og sportsredaktør Jan Ove Årsæther hos TV 2.

Tv-løsningen om bord leveres af Global Eagle Entertainment (GEE), som tilbyder underholdningsløsninger til flyselskaber verden over.

Se vedlagte faktaark for mere information om tv-løsningen.

Pressekontakter:

Norwegian: Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. +45 26570767
TV 2: Kommunikationschef Jan-Petter Dahl: +47 928 60363/jpd@tv2.no
Riks TV: Informationschef Jens-Petter Gjelseth tlf. +47 90801108 eller jpg@rikstv.no
Bloomberg Television: Kommunikationschef EMEA, Catrin Thomas, +44 20 7392 0673

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 99 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegian også kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian