Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian fløj 150.000 flere passagerer i december

Passagervæksten fortsatte for Norwegian i december. Næsten en million passagerer fløj med selskabet, hvilket er en vækst på 18 pct. sammenlignet med december 2009. Måneden er præget af stor passagervækst og samtidig en kraftig forøgelse af kapaciteten.

I december fløj 966.332 passagerer med Norwegian, en vækst på 150.770 (18 pct.) passagerer sammenlignet med december 2009. Kabinefaktoren var på 76 pct., hvilket er tilsvarende samme periode sidste år, til trods for en forøgelse i kapaciteten på hele 34 pct.

”Vi fortsætter med at fylde flyene godt op selv med en kraftig vækst i kapaciteten. Det er vi naturligvis godt tilfredse med. I Norwegian arbejder vi hårdt for at forbedre vores flytilbud til kunderne. I december fik vi leveret to nye fly med helt nyt interiør, som giver bedre passagerkomfort. Alene i dette år får vi leveret yderligere 15 fly af denne type,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Selskabet opererede 97,9 pct. af de planlagte flyvninger i denne måned, hvoraf 63,2 pct. afgik planmæssigt. Punktligheden er stærkt påvirket af flyvelederstrejken i Spanien samt dårlige vejrforhold og lukkede lufthavne flere steder i Europa. Norwegian blev særligt ramt af problemerne i London Gatwick, da selskabet har en række flyvninger dertil fra flere destinationer i Skandinavien.

I 2010 fik Norwegian 13 helt nye fly fra Boeing-fabrikken, hvoraf to er med det nye Dreamliner-interiør, Boeing SKY. I 2011 får Norwegian 15 nye fly, samtidig med at  flere 737-300-maskiner udfases. Når hele 737-300-flåden er udfaset i 2012, vil Norwegian have en af de nyeste, mest miljøvenlige og omkostningseffektive flyflåder i Europa med en gennemsnitsalder på tre år.

 

Se detaljerede tal i vedlagte pdf.

 

Kontaktpersoner:

Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. + 47 97 55 43 44

Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Emner


Norwegian

Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 52 fly. Selskabet får leveret 70 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag ca. 230 ruter til 91 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 2 000 ansatte. For yderligere information se www.norwegian.com

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian