Gå til indhold
Norwegian ansøger om rekonstruktionsproces i Norge

Pressemeddelelse -

Norwegian ansøger om rekonstruktionsproces i Norge

Norwegian har i dag søgt Asker og Bærum tingret i Oslo om at åbne rekonstruktionsforhandlinger i Norge. En sådan proces vil foregå parallelt med reorganiseringsprocessen i Irland.

Efter at Norwegian den 7. december blev fuldstændigt inkluderet i den irske reorganiseringsproces har selskabet i dag søgt om en tillægsproces for rekonstruktion under norsk lovgivning. Det meddelte Norwegian i en børsmeddelelse tirsdag den 8. december.

- En parallel proces under norsk lov vil være en fordel for alle berørte parter og øge sandsynligheden for et vellykket udfald. Vores mål er at sikre arbejdspladser i selskabet og bidrage til kritisk infrastruktur og værdiskabelse i Norge, siger koncernchef i Norwegian Jacob Schram.

- Nu skal vi bruge tiden godt og arbejde henimod vores mål om at reducere selskabets gæld, reducere antallet af fly i flåden og igen blive et attraktivt selskab for investorer. Vi skal være klar til at møde konkurrencen om kunderne efter corona-pandemien, siger Schram.

Den 18. november ansøgte Norwegian om beskytttelse under irsk lov. Processerne vil ikke have nogen påvirkning på den løbende drift af virksomheden, og selskabet flyver som planlagt. Både obligationer og aktier handles som normalt på Oslo Børs. Som tidlgiere nævnt, fortsætter Norwegian Reward som normalt, og medlemmerne kan fortsat optjene og bruge CashPoints.

Emner


Norwegian

Norwegians historie begyndte for mere end 27 år siden. Norwegian blev grundlagt i 1993, men lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Norwegian blev hurtigt en vigtig aktør i international luftfart, først på de korte, europæiske ruter i Europa og senere på langdistanceruterne til og fra USA, Asien og Sydamerika. Norwegian har i dag en moderne og brændstofeffektiv flåde, der består af Boeing 787 Dreamliner- og Boeing 737-fly.

I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050.

Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og fem år i træk har passagererne peget på Norwegian som verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian