Pressemeddelelse -
Norwegian åbner rute til Paris fra Aalborg Lufthavn
Nu tilbyder flyselskabet Norwegian direkte forbindelse mellem Aalborg og Paris. Med priser fra 199 DKK for en enkeltrejse venter selskabet mange nordjyske kunder. Første fly til Paris letter 26. oktober og billetterne er til salg på www.norwegian.com fra i dag.
Flyselskabet Norwegian åbner ny rute fra Aalborg til Paris. Med priser fra 199 DKK inkl. skatter og afgifter åbner det helt nye muligheder for flyrejser fra Aalborg til lave priser.
Marketingchef for Norwegians Danmark Johan Bisgaard Larsen siger: ”Vi er blevet godt modtaget i Aalborg og har mange kunder på forbindelserne til København, London og Malaga. Med den nye rute giver vi mulighed for at komme til Paris direkte fra Aalborg lufthavn med Norwegian.”
Norwegian vil flyve fra Aalborg til Paris to gange om uge: mandag og fredag. I Paris lander flyet i Paris-Orly, som ligger ca. 14 km syd for byen. Fra lufthavnen er der både tog og busforbindelse til centrum af Paris.
I Aalborg Lufthavn er man også glade for den nye rute. Lufthavnsdirektør Søren Svendsen siger: ”Den direkte rute til Paris giver passagererne nye muligheder for en uge eller en lang weekend i byernes by. Norwegians satsning i Aalborg Lufthavn er en af grundene til, at vi som den eneste lufthavn i Danmark oplever stigning i antallet af passagerer.”
Flyvningerne begynder 26. oktober, og billetterne er til salg på www.norwegian.com fra 23. september til priser fra 199 DKK inkl. skatter og afgifter.
Norwegian er Skandinaviens største lavprisselskab. Hver måned flyver over 1 mio. passagerer med Norwegian. Fra Danmark har Norwegian 30 direkte forbindelser til europæiske destinationer, herunder fra Aalborg til København, London, Malaga og Gran Canaria. Fra Aalborg tilbydes desuden forbindelser via København til ni europæiske destinationer.
Yderligere information:
Johan Bisgaard Larsen, Norwegian Danmark, tlf. +45 31 31 31 28 johan.larsen@norwegian.com