Pressemeddelelse -
Norwegian åbner rute til Mallorca fra Aalborg
Nu tilbyder flyselskabet Norwegian direkte forbindelse mellem Aalborg
og Mallorca. Med priser fra 428 DKK for en enkeltrejse får nordjyske
kunder et godt alternativ til charterturen. Første fly til Mallorca letter 1.
maj 2010, men billetterne er til salg på www.norwegian.com fra i dag.
Flyselskabet Norwegian åbner ny rute fra Aalborg til Mallorca. Med priser fra 428 DKK
inkl. skatter og afgifter åbner det helt nye muligheder for flyrejser fra Aalborg til lave
priser.
Om ruteåbningen siger presse- og marketingchef for Norwegian Danmark Johan Bisgaard
Larsen: ”Med den nye rute bliver det muligt selv at arrangere en individuel ferie på
Mallorca: Enten ved at leje et hus eller en lejlighed i en uge eller være nogle dage i
Palma og så køre rundt og overnatte forskellige steder”.
På Mallorca kan man leje lejligheder til 4-6 personer fra ca. 4.000 kr. pr uge. En bil
koster 1.000-2.000 kr. om ugen at leje.
Norwegian vil flyve fra Aalborg til Mallorca hver lørdag i sommerperioden. Flyvningerne
begynder 1. maj, og billetterne er til salg på www.norwegian.com fra 1. oktober til priser
fra 428 DKK inkl. skatter og afgifter.
Norwegian er Skandinaviens største lavprisselskab. Hver måned flyver over 1 mio.
passagerer med Norwegian. Fra Danmark har Norwegian 30 direkte forbindelser til
europæiske destinationer, herunder fra Aalborg til København, Paris, London, Malaga og
Gran Canaria. Fra Aalborg tilbydes desuden forbindelser via København til ni europæiske
destinationer.
Yderligere information:
Johan Bisgaard Larsen, Norwegian Danmark, tlf. +45 31 31 31 28
johan.larsen@norwegian.com
Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 45 fly. Selskabet får leveret 61 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag næsten 200 ruter til ca. 90 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.500 ansatte. For yderligere information, se www.norwegian.com