Gå til indhold
Norwegian åbner ny rute fra Aalborg til Madeira

Pressemeddelelse -

Norwegian åbner ny rute fra Aalborg til Madeira

Norwegian annoncerer i dag en ny direkte rute fra Aalborg Lufthavn. Således vil flyselskabet fra februar flyve til den portugisiske ø, Madeira. Dermed understreger Norwegian sin ambition om at styrke tilbuddet til de nordjyske passagerer.

Rejselystne nordjyder får endnu en direkte rute fra Aalborg Lufthavn til sydlige himmelstrøg. Således vil Norwegian fra februar flyve direkte til den portugisiske ferieø, Madeira. Ruten vil have en ugentlig afgang. Madeira, som ligger ud for den Nordvestafrikanske kyst, er et yndet rejsemål for turister, som ønsker spektakulære natur- og kulturoplevelser kombineret med godt vejr i de ellers kolde danske vintermåneder.

”Vi er glade for at kunne annoncere den nye rute til Madeira. Sammen med vores fem direkte ruter fra Aalborg til solrige spanske destinationer tilbyder vi nu en bred vifte af attraktive ruter hen over den kommende vinter. At vi endnu engang kan annoncere en ny rute fra Aalborg, understreger vores vækstambitioner. De rejsende har taget godt imod os, og Nordjylland er en vigtig region for Norwegian. Derfor kigger vi med interesse på de rigtige muligheder for at øge rutetilbuddet,” siger Magnus Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.

”Norwegian udvider endnu en gang deres vinterprogram fra Aalborg Lufthavn, hvor vi er meget glade for det gode samarbejde, Norwegian har med både os og de nordjyske turoperatører. Der er ingen tvivl om, at deres stigende ruteudbud fra Aalborg Lufthavn har stor betydning for os som lufthavn og for særligt de rejsende, der får endnu flere rejsemuligheder at vælge imellem. Madeira er derfor en rigtig god nyhed, der supplerer et stærkt program til De Kanariske Øer i vinterprogrammet, hvor sol og varme er de store trækplastre, siger Niels Hemmingsen, direktør i Aalborg Lufthavn.


Fra Aalborg flyver Norwegian, udover den nye rute til Madeira også til Barcelona, Alicante, Malaga, Mallorca og København. Videre har Norwegian for nylig også annonceret en ny direkte rute fra Aalborg til Tenerife.

”Vi er meget tilfredse med vores eksisterende spanske ruter. På Barcelona-flyvningerne ser vi eksempelvis også, at vi har en stor andel spanske rejsende, som skal til Aalborg. Vi er glade for, at vi med ruterne også kan bidrage positivt til Nordjyllands turisme,” slutter Magnus Maursund.

Om Aalborg-Madeira

Norwegian vil flyve en gang ugentligt, tirsdag, fra Aalborg til Madeira (Funchal). Billetter kan købes fra i dag og ruten har første flyvning 6. februar 2024.

Emner


Norwegian

Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.

Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.

Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian