Gå til indhold
Norwegian åbner for brug af CashPoints uden begrænsninger

Pressemeddelelse -

Norwegian åbner for brug af CashPoints uden begrænsninger

Norwegian åbner igen for normal brug af CashPoints fra og med mandag den 1. november. Selskabet har tidligere lovet, at de midlertidige begrænsninger ville ophøre, når markedet var i bedring. Med vækst i antallet af rejsende de seneste måneder og positive fremtidsudsigter er tiden inde til at genåbne Reward-programmet i sin oprindelige form.

- Vi har hele tiden sagt, at vi ville føre fordelsprogrammet tilbage til normalen, når markedet var blevet styrket igen efter pandemien. Nu kan vores medlemmer i Norwegian Reward igen bruge optjente point fuldt ud, når de bestiller deres næste rejse hos os, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian Reward er Norwegians fordelsprogram og er flere gange præmieret ved internationale kåringer, fordi det er enkelt og gennemsigtigt og giver medlemmerne gode muligheder for både optjening og brug af point. Det er gratis at være medlem af Norwegian Reward, og medlemmer optjener point, CashPoints, når de bruger Bank Norwegian-kortet ved køb hos programmets samarbejdspartnere og selvfølgelig ved at flyve med Norwegian. Der er 9,2 millioner medlemmer i Norwegian Reward.

- Vi arbejder hver dag for at give vores kunder et bredt og godt produkt. Med den fortsat positive udvikling i antallet af rejsende i Norden og Europa, åbner vi det populære fordelsprogram i sin oprindelige form. Vi vil gerne rette en stor tak til vores kunder for den tillid og tålmodighed, de har vist os gennem en meget krævende periode, siger Geir Karlsen.

Fra på mandag den 1. november kan Norwegian Reward-medlemmernes optjente pointsaldoer igen fuldt ud benyttes ved køb af flyrejser. I Norwegian Reward svarer et CashPoint til værdien af én norsk krone, og der er ingen begrænsninger i antallet af sæder på flyvning, der kan betales med CashPoints. For at imødekomme kunderne har Norwegian automatisk forlænget gyldigheden af alle CashPoints, der udløber i 2021 frem til den 31. december 2022.

Læs mere om Reward-programmet her.

Norwegians destinationer fra Danmark og resten af Norden kan du se her.

Emner


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian