Gå til indhold
Norwegian åbner direkte ruter til München og Fuerteventura fra København

Pressemeddelelse -

Norwegian åbner direkte ruter til München og Fuerteventura fra København

Norwegian åbner i vinterprogrammet for to nye ruter fra Københavns Lufthavn – til München i Tyskland og til den spanske ferieø Fuerteventura.

Hos Norwegian er man glade for de to nye ruter.

- Med de to nye ruter imødekommer vi en efterspørgsel, vi oplever hos vores kunder. München er økonomisk kraftcenter for hele det centrale Europa og har samtidig en kæmpe kulturarv, og henvender sig dermed både til forretningsrejsende og til fritidsrejsende, der vil udforske det sydtyske. München ligger samtidig perfekt for skirejsende med rigtigt gode skisteder indenfor rækkevidde. Fuerteventura er et populært rejsemål fra flere af vores andre lufthavne i Skandinavien, så vi glæder os til at byde både fritidsrejsende og forretningsrejsende ombord på vores moderne og mere klimavenlige flyflåde, når vi åbner de to nye destinationer til efteråret, siger SVP Commercial Short Haul i Norwegian, Magnus Maursund.

Fakta om de to nye ruter fra København

  • Ruten København (CPH) - München (MUC) starter 31. oktober 2019 med tre gange ugentlige afgange (tors-, lør-, søndag). Priserne starter ved 299,- kroner/enkeltbillet.
  • Ruten København (CPH) – Fuerteventura (FUE) starter 28. oktober 2019 med en ugentlig afgang (mandag). Priserne starter ved 799,- kroner/enkeltbillet for danskere, der ønsker sig et par ugers sol til vinter på den spanske ferieø.

Pressekontakt
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm. E-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com

Emner


Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian