Pressemeddelelse -
Kraftigt fald i passagertal også for marts
Norwegians trafiktal for marts vidner om lavere efterspørgsel som følge af pandemien og myndighedsbestemte rejserestriktioner.
I marts fløj 71.399 kunder med Norwegian, 94 procent færre end samme måned sidste år. Sammenlignet med februar i år var det en stigning på ca. 10.000 passagerer, hvilket har øget påsketrafik på norske indenrigsruter som hovedårsag. Den totale kapacitet (ASK) faldt med 97 procent, og passagertrafikken (RPK) faldt med 98 procent. Belægningsgraden var på 42,7 procent, en reduktion på 29 procentpoint sammenlignet med marts sidste år.
- Konsekvenserne af pandemien med smitteværnsanbefalinger og rejserestriktioner er krævende og påvirker fortsat driften. Øget vaccinering og andre tiltag, der har til formål at genåbne samfundet, gør mig alligevel optimistisk med tanke på gradvist stigende aktivitet og efterspørgsel i både Norge og resten af Europa, siger koncernchef i Norwegian, Jacob Schram.
Norwegian havde ni fly i drift i marts, hovedsageligt på norske indenrigsruter. I alt gennemførte Norwegian 99,4 procent af de planlagte flyvninger i måneden, og af disse var punktligheden på 93,7 procent.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte pdf.
Emner
Norwegian
Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser.
Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart.
I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050.
Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.