Pressemeddelelse -
Kraftig passagervækst for Norwegian i april
Norwegians trafiktal for april viser, at selskabet havde 1,4 millioner passagerer. Det er cirka 50 procent flere passagerer end måneden før.
- I løbet af den seneste måned har 1,4 millioner passagerer valgt at flyve med Norwegian. Det er mere end en fordobling på to måneder, og jeg er glad for, at rejselysten fortsætter med at stige. Vi har øget vores kapacitet betydeligt på kort tid, og vi har samtidig styrket indtjeningen, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.
I månedsskiftet mellem marts og april startede Norwegian at flyve sommerprogrammet, og produktionen er derfor øget med mere end 50 procent i april i sammenligning med marts. Til trods for antallet af ruteåbninger er belægningsgraden fortsat høj. Punktligheden er påvirket af kapacitetsudfordringer i flere lufthavne, men Norwegian har alligevel gennemført mere end 99 procent af de planlagte flyvninger. Bookingtallene for sommeren er meget positive, og selskabet noterer sig samtidig, at flere forretningsrejsende ønsker at flyve med Norwegian.
Norwegian havde 1.400.396 passagerer i april mod 59.431 i april 2021. Belægningsgraden var på 78,7 procent. Kapaciteten (ASK) var 2242 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 1764 millioner sædekilometer. I april havde Norwegian i gennemsnit 60 fly i drift, og 99,3 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden var 82,6 procent.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.
Emner
Norwegian
Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.