Gå til indhold
Kos og Ibiza øverst på clubbing-hitlisten

Pressemeddelelse -

Kos og Ibiza øverst på clubbing-hitlisten

Kos og Ibiza er et af de mest populære rejsemål for unge.  Jet-settet og de unge smarte turister boltrer sig på dance- og clubbing-scenen om natten og på de lækre strande om dagen. Norwegian flyver fra denne uge fra København til Kos og Ibiza til priser fra 299 DKK for en enkeltbillet.

Mange er vilde med at tage til Kos og Ibiza på grund af de mange natklubber, der er nogle af de hotteste i hele Europa. Flere klubber går helt tilbage til 60’erne. De mange smukke områder og hippe klubber tiltrækker jet-settet, som hver sommer er at finde på Ibiza og Kos.

Ibiza og Kos er kendt for sine klubber med hippe og internationale DJ’s og store musiknavne. De spiller på clubbingscenen, som er kendt for vilde fester, hvor danske musikere som Ida Corr, Medina og Trentemøller spiller for et stort internationalt publikum.

Paw Lagermann fra Infernal er en hyppig gæst på Ibiza: ”Jeg tager til Ibiza for at finde inspiration på klubberne, som jo holder nogle af de bedste fester i Europa - men selvfølgelig også for at nyde solen sammen med vennerne. Ibiza er en top lækker ferieø, hvor man udover klubberne jo også har mulighed for at nyde de super lækre strande. Derfor er det fedt, at Norwegian nu flyver direkte, så man kan komme hurtigt og direkte af sted, når man får lyst,” fortæller Paw.

”Norwegian tilbyder en billig og direkte adgang til ferieøerne Ibiza og Kos, som er nogle meget eftertragtede ferieøer,” siger presse- og markedschef fra Norwegian Johan Bisgaard Larsen og uddyber: ”Kos og Ibiza er meget berømte for deres klubsæson, der begynder i slutningen af juni. Mange tager dertil for at feste og have det sjovt. Kos og Ibiza kan også begge tilbyde meget smuk natur med stemningsfulde mandel- og olivenlunde og smukke bugter.”

 

København-Ibiza: søndag

Ibiza-København: mandag

København-Kos: tirsdag og lørdag

Kos-København: onsdag og søndag

Yderligere information:

Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef, Norwegian Danmark, +45 31 31 31 28

Emner


Norwegian

Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 52 fly. Selskabet får leveret 70 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag ca. 230 ruter til 91 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 2 000 ansatte. For yderligere information se www.norwegian.com

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian