Pressemeddelelse -
I årets første måned fløj 640.000 passagerer med Norwegian
Norwegians trafiktal for januar viser, at cirka 640.000 passagerer fløj med Norwegian. Øgningen er betydelig sammenlignet med samme måned sidste år.
Flytrafikken i januar har været præget af lavsæsonen og udbredelsen af omikron-virussen og de medfølgende myndighedspålagte tiltag og restriktioner.
- Vi ved, at der er en stor, opdæmmet rejselyst, og nye signaler om genåbning af samfundet i stadig flere lande har positiv indvirkning på, hvordan kunderne planlægger og bestiller rejser i foråret og sommeren. Vi er klar til at tage imod de, der skal ud og rejse og vil øge vores udbud i takt med stigningen i efterspørgslen, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.
Norwegian havde 637.376 passagerer i januar i mod 74.224 i januar sidste år. Belægningsgraden var på 70 procent. Kapaciteten (ASK) var på 1298 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 905 millioner sædekilometer.
I januar havde Norwegian i gennemsnit 45 fly i drift og 99,2 procent af de opsatte flyvninger blev gennemført. Punktligheden var på 85,9 procent.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.
Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.
Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.