Pressemeddelelse -
God passagervækst for Norwegian i oktober
Passagervæksten fortsatte for Norwegian i oktober måned med en stigning på 9 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.
I oktober fløj 1.646.938 passagerer med Norwegian. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 11 pct., mens kapaciteten steg med 15 pct. På indtægtssiden er tallene også positive med en stigning i enhedsindtægterne (RASK) på 4 pct. Belægningen var på 78 pct. i oktober.
”Jeg er meget tilfreds med månedens trafiktal og specielt med, at enhedsindtægterne fortsætter med at stige. Passagervæksten betyder, at vores tilbud om flere ruter til endnu flere destinationer er blevet rigtig godt modtaget af kunderne,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Norwegian opererede 99,3 pct. af de planlagte flyvinger i oktober, hvoraf 86,9 pct. afgik til tiden.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF
Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. + 47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 91 63 16 45
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. Med lave priser og kundevenlige løsninger har Norwegian haft en stærk passsagertilvækst de seneste år. I 2011 transporterede selskabet 16 millioner passagerer. Norwegian tilbyder i dag 300 ruter til 114 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Flyselskabet har 2500 ansatte og en flyflåde bestående af 64 fly. Norwegian indfaser løbende nye fly og har en totalordre på levering af 277 fabriksnye fly af typen Boeing 737-800 MAX og Airbus 320neo. Når alle flyene er på plads, kommer Norwegian til at have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder. Norwegian var det første flyselskab, der tilbød WiFi om bord på europæiske flyvninger. I 2013 planlægger flyselskabet at starte langdistanceflyvninger til USA og Asien fra Stockholm og Oslo. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.