Gå til indhold
Flyv på skiferie til Europas bedste skisportssteder

Pressemeddelelse -

Flyv på skiferie til Europas bedste skisportssteder

Årets skisæson er skudt i gang, og Europas bedste skiområder er kun en kort flyvetur herfra. Så hvis du længes efter puddersne under skiene, nypræparerede pister eller offpiste i lidt mere uopdagede skiparadiser – så guider Norwegian her til en række europæiske byer, som er perfekte udgangspunkter for vinterens skieventyr.

Selvom landet i disse dage er klædt i hvidt, og snemængden er den største i 13 år, så får du ikke meget ski for pengene i Danmark, hvor gennemsnitshøjden er på blot 31 meter over havet. Danskerne er ellers glade for at stå på ski, og hvert år drager mange af os på skiferie på tværs af Europa.

Norwegian giver her tips til nogle af de bedste skidestinationer i Europa, og hvordan du kommer dertil:

Via Barcelona:
Andorra
er en af Europas mikrostater og ligger i Pyrenæerne i Sydvesteuropa på grænsen mellem Frankrig og Spanien. Andorra har Europas største skiområder uden for Alperne med pister i over 2.500 meters højde. Hvis du flyver til Barcelona, er det nemt at komme videre til Andorra med en af de mange skibusser. Busturen tager omkring 2,5 timer til de berømte områder Soldeu, Canillo og Pas de la Casa.

Via Malaga:
Et par timer fra Malaga lufthavn ligger skiparadiset Sierra Nevada i Andalusien i det sydlige Spanien. Sierra Nevada er Europas sydligste skisportssted, og mange kombinerer rejsen med et par dage med skistøvlerne på og bytter dem derefter ud med et strandhåndklæde på solkysten.

Via Krakow:
Zakopane
er Polens største skiområde og byder på både godt skiløb og rimelige priser. Skisportsstedet ligger i Tatra-bjergene, og udover skiløb er området kendt for sine fremragende klatreforhold. Hvis du vil kombinere dit besøg her, kan du også flyve via hovedstaden Warszawa, men Krakow er tættere på.

Via Salzburg:
Bad Gastein
ligger for enden af en dal mellem høje, sneklædte bjerge og er Østrigs mest populære skiområde. Området er også kendt for sine termiske bade og sit livlige natteliv.

Hvis du vil have adgang til tre skisportssteder med ét skipas, er Zell am See, Saalback og Kaprun-Kitzsteinhorn det rigtige sted at tage hen. Disse tre skisportssteder byder på mange pister med forskellige sværhedsgrader, og byerne har et spændende udvalg af restauranter og caféer.

Salzburg ligger også kun et par timer væk fra Söllog Schladming, som også er populære skiområder.

Via Genève:
Chamonix
ligger i det østlige Frankrig og er efterhånden velkendt for dem, der higer efter avanceret off-piste skiløb. Områderne er dog så store og opdelte, at der er udfordringer for alle niveauer. Chamonix er en livlig by, og der er et varieret udbud af barer, restauranter og underholdning.

Avoriaz er et helt bilfrit skisportssted, der ligger i Frankrig tæt på den schweiziske grænse. Dette charmerende skisportssted er tilgængeligt til fods eller med hest og slæde. Der er masser af ski-in/ski-out-muligheder, og det er et familievenligt område at tilbringe sin skiferie.

Fra Geneve lufthavn er der også gode transfermuligheder til Flaine, Courchevel, Meribél og Val Thorans i Frankrig, Courmayeur i Italien og Verbier i Schweiz.

Via Milano:
Det italienske skisportssted Champoluc byder på masser af muligheder for avanceret skiløb og off-piste, men også gode børnevenlige pister. Skisportsstedet Monterosa omfatter også feriestederne Gressoney og Alagna.

Cervinia ligger tæt på grænsen til Schweiz og Matterhorn. Det har mange brede og gode pister og er forbundet med det schweiziske skisportssted Zermatt, hvilket betyder, at du kan stå på ski i to lande på samme dag.

Et par timer fra Milano Malpensa ligger også de populære italienske skisportssteder Madesimo, Bardonecchia og Sauze d'Oulx.

Via Nice:
Isola 2000
er et lidt mindre skiområde og resort, som er meget børne- og familievenligt. Skisportsstedet ligger i 2000 meters højde, hvilket gør det til et af de højest beliggende skisportssteder i de sydlige Alper. Der er masser af sne i dette område, og der bliver ofte sat snerekorder!

Serre Chevalierser et af Frankrigs ældste og største skisportssteder. Der er 66 lifter og uendelige muligheder for offpiste skiløb.

Et par timer fra Nice lufthavn når du også skisportsstederne Limone Piemonte og Prato Nevoso i Italien og Val d'Allos i Frankrig.

Medbring dit skiudstyr, når du flyver på skiferie:
Det er nemt at tage sportsudstyr med på rejsen, men det er vigtigt at forberede sig hjemmefra og pakke det udstyr, du tager med ordentligt. Specialbagage kan tilføjes, når du bestiller dine flybilletter. Her kan du finde mere information om at tage ski og snowboards med på flyrejsen:

https://www.norwegian.no/reiseinformasjon/bagasje/sportsutstyr/

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.

Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.

Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian