Pressemeddelelse -
COVID-19 påvirker Norwegians trafiktal for september kraftigt
Norwegians trafiktal for september er kraftigt påvirket af lavere efterspørgsel som følge af nye og strengere rejserestriktioner over hele Europa.
319.370 kunder fløj med Norwegian i september, 90 procent færre end samme måned sidste år. Den totale kapacitet (ASK) faldt med 93 procent sammenlignet med samme periode sidste år, mens passagertrafikken (RPK) var 96 procent lavere. Belægningsgraden var på 52,8 procent, et fald på 37 procentpoint.
I september blev 99,2 procent af selskabets planlagte flyvninger gennemført. Blandt disse var punktligheden på 97,6 procent.
- I september gik flere lande fra at være gule til at blive røde. Vi ser, at det påvirker efterspørgslen umiddelbart, når myndighederne indfører nye og strengere rejserestriktioner. Vi tilpasser løbende ruteudbuddet til situationen, men de hyppige ændringer i myndighedernes rejserestriktioner gør det meget svært at planlægge, både for os og for kunderne. Hvis vi kigger fremad, er denne krise på ingen måde ovre, siger Norwegians koncernchef Jacob Schram.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte pdf.
Emner
Norwegian
Norwegians historie begyndte for mere end 27 år siden. Norwegian blev grundlagt i 1993, men lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Norwegian blev hurtigt en vigtig aktør i international luftfart, først på de korte, europæiske ruter i Europa og senere på langdistanceruterne til og fra USA, Asien og Sydamerika. Norwegian har i dag en moderne og brændstofeffektiv flåde, der består af Boeing 787 Dreamliner- og Boeing 737-fly.
I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050.
Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og fem år i træk har passagererne peget på Norwegian som verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.