Gå til indhold
Foto: Kristoffer Sandven
Foto: Kristoffer Sandven

Pressemeddelelse -

Bjørn Kjos takker af som koncernchef i Norwegian

Bjørn Kjos går af efter 17 som koncernchef i Norwegian. Han vil fortsat have en central rolle i selskabet som rådgiver for bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Finansdirektør Geir Karlsen går ind i rollen som fungerende koncernchef. Samtidig vil bestyrelsesformand Niels Smedegaard tage en mere aktiv rolle i Norwegians ledelse. Ændringer er gældende fra i dag, 11. juli.

-
Jeg er enormt glad for, at Bjørn fortsat vil have en central rolle i Norwegian som rådgiver for bestyrelsen og mig selv. Også fremover vil vi få glæde af Bjørns omfattende netværk og dybe kendskab og erfaring fra international luftfart, når selskabet nu har ændret strategi og går ind i en ny fase fra vækst til lønsomhed, siger bestyrelsesformand Niels Smedegaard.

- Jeg har stor tillid til, at bestyrelsen vil rekruttere en godt kvalificeret koncernchef til at lede Norwegian videre sammen med resten af topledelsen. Den næste koncernchef har en utrolig spændende opgave foran sig, og jeg er glad for at jeg nu kan give stafetten videre, mens jeg selv kan koncentrere mig om nogle udvalgte projekter, som vil være af stor betydning for Norwegian fremover. Som jeg har udtalt mange gange, er det ikke naturligt at sidde som koncenchef, når man er går ind i sine 70'ere, siger afgående koncernchef Bjørn Kjos.

I løbet af de 17 år Bjørn Kjos har været koncernchef, er Norwegian vokset fra at være et lille indenrigsflyselskab med 130 ansatte og fire fly til at være et globalt, prisvindende lavprisselskab med over 11.000 ansatte over hele verden og en flåde på 162 fly. Norwegian har under Kjos' ledelse også opbygget en omfattende langdistanceoperation med over 60 interkontinentale ruter. Norwegian er nu det største udenlandske flyselskab i New York-området. Fem år i træk har SKYTRAX kåret Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistance.

Efter mange år med kraftig vækst, store investeringer og globale ekspansion, skiftede Norwegian strategi fra vækst til lønsomhed i 2018. Fremover vil væksten aftage og selskabet vil høste af de investeringer, der er gjort.

- Den nye koncernchefs hovedopgave vil blive at sikre en stabil og lønsom drift til fordel for vores kunder, ansatte og aktionærer. Det er vigtigt for os at sikre, at Norwegian er godt positioneret til hård konkurrence og også uforudsete hændelser fremover. Vi skal have et lønsomt rutenetværk, en velfungerende drift og en organsation, der understøtter dette. Omkostningerne skal også yderligere ned, fortsætter Smedegaard.

Niels Smedegaard
Niels Smedegaard (født 1962) har fra 2007 frem til maj 2019 været koncernchef i DFDS Seaways. Han har haft en række lederroller i selskaber som Gate Gourmet Group, Swissair og SAS. Smedegaard er dansk statsborger og har en master og en bachelor fra Copenhagen Business School. Smedegaard har også flere bestyrelsesposter i europæiske selskaber. Smedegaard er valgt for perioden 2019-2021.

Bjørn Kjos
Bjørn Kjos (født 1946) har været koncernchef i Norwegian siden oktober 2002. Han er en af grundlæggerne af Norwegian Air Shuttle og var bestyrelsesformand fra 1993 til 1996. Kjos var også bestyrelsesformand under opstarten af Boeing 737-driften fra juni til september 2002. Kjos har 20 års erfaring som advokat og fik møderet for Højesteret i 1993. Han var jagerpilot i den norske 334-eskvadron i seks år og er uddannet jurist fra Universitetet i Oslo.

Geir Karlsen
Geir Karlsen (født 1965) blev finansdirektør i Norwegian i april 2018. Karlsen kom fra stillingen som Group CFO i det London-baserede shipping-selskab Navig8 Group, der driver forretning over hele verden og er verdens største skibspool-operatør. Han har bred erfaring fra børsnoterede selskaber indenfor shipping og offshore. Han har gennem de seneste 12 år haft forskellige CFO-stillinger i internationale selskaber som Golden Ocean Group og Songa Offshore. Geir Karlsen er uddannet civiløkonom fra Handelshøjskolen BI.

Umiddelbart efter fremlæggelsen af tallene for andet kvartal, vil der blive afholdt en pressekonference med Niels Smedegaard, Bjørn Kjos og Geir Karlsen om ændringerne i ledelsen. Præsentationen af tallene og pressekonferencen vil finde sted på Felix Konferencecenter, Bryggetorget 3, Aker Brygge, Oslo. Præsentationen begynder klokken 8.30 CET.

Link til presseinvitationen:
https://media.no.norwegian.com/pressreleases/norwegian-presenterer-tallene-for-andre-kvartal-2019-2895721


Emner


Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian