Gå til indhold
940.000 passagerer fløj med Norwegian i marts

Pressemeddelelse -

940.000 passagerer fløj med Norwegian i marts

Norwegians trafiktal for marts viser en positiv udvikling med vækst i antallet af passagerer og en belægningsgrad på mere end 80 procent. Den senere tid har selskabet genåbnet flere baser og direkte ruter i Europa og fortsætter med at øge kapaciteten frem mod sommer.

- Vi er særligt glade for belægningsgraden holder sig over 80 procent, selvom vi har indsat væsentlig mere kapacitet i marts. Bookingtallene viser en virkelig god udvikling i løbet af perioden, og vi er glade for at se, at den opadgående tendens i markedet fortsætter. I påsken er der høj aktivitet og mange fulde fly. Henimod sommeren genåbner og introducerer vi nye rejsemål, og vores kunder kan vælge mellem næsten 280 ruter i Europa, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian havde 940.149 passagerer i marts mod 71.399 i marts 2021. Belægningsgraden var på 80,3 procent. Kapaciteten (ASK) var 1485 millioner sædekilometer, mens den faktisk passagertrafik (RPK) var på 1193 millioner sædekilometer. I marts havde Norwegian i gennemsnit 48 fly i drift, og 99,4 procent af de opsatte flyvninger blev gennemført. Punktligheden var på 90,1 procent. 

I sommerprogrammet er der planlagt næsten 280 ruter til populære destinationer i Europa, og Norwegian vil have omkring 70 fly i drift. I denne uge fjernede selskabet kravet om brug af mundbind ombord på alle flyvninger.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian