Gå til indhold
1,3 millioner passagerer rejste med Norwegian i december

Pressemeddelelse -

1,3 millioner passagerer rejste med Norwegian i december

Norwegian havde mere end 1,3 millioner passagerer i december 2023. Belægningsgraden var på 83,6 procent, 6 procentpoint mere end i samme periode i 2022. I 2023 havde Norwegian i alt mere end 20 millioner passagerer. En stigning på 16 procent fra året før.

”Med mere end 1,3 millioner passagerer i december ender vi med et samlet passagertal på over 20 millioner i det forgangne år. Jeg er meget glad for at se, at belægningsgraden er steget markant sammenlignet med december året før. Det er også opmuntrende at se, at den gode bookingtrend fra 2023 ser ud til at fortsætte i 2024. Vi ser nu, at mange benytter sig af den igangværende nytårskampagne til at booke deres næste rejse," siger Geir Karlsen, administrerende direktør i Norwegian.

Norwegian havde i alt 1.308.441 passagerer i december 2023, hvilket er relativt tæt på december 2022. Kapaciteten (ASK) var på 2.013 millioner sædekilometer, som er fem procent lavere end året før, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 1.684 millioner sædekilometer. I december havde Norwegian i gennemsnit 65 fly i drift, og 99,5 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, målt som andelen af afgange, der kommer afsted inden for 15 minutter efter planlagt tid, var 70,4 procent og blev kraftigt påvirket af stormen Pia. Ikke desto mindre landede 93 procent af alle flyvninger i denne måned til tiden eller inden for en time efter planlagt ankomst.

I 2023 valgte 20,6 millioner passagerer at flyve med Norwegian, hvilket svarer til en stigning i det samlede passagertal på 16 procent. Kapaciteten steg med 18 procent, mens belægningsprocenten steg med 2 procentpoint til 84,7 procent.

"I dagene op til juleaften blev driften påvirket af vinterstormen Pia, men takket være hårdt arbejde og god planlægning fra kolleger i hele selskabet fik vi på kort tid sat flere ekstra fly ind, så vi kunne flyve kunderne hjem i tide til julen," siger Geir Karlsen.

I december meddelte det norske konkurrencetilsyn, at Norwegian må købe Widerøe, og transaktionen bliver gennemført senere i denne måned. De to selskaber komplimenterer hinanden godt og vil give kunderne et bedre rutetilbud og mulighed for at rejse sømløst både i Norge og internationalt.

I november lancerede Norwegian det kommende sommerprogram, som omfatter i alt mere end 330 ruter til over 120 destinationer. Heraf 17 nye ruter fra Danmark.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.

Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.

Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian