Nyhed -
Norwegian Reward indgår samarbejde med rejseportalen GetYourGuide
Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, indgår samarbejde, som giver medlemmer billigere rejseoplevelser over hele verden.
Norwegian Reward har indgået en aftale med rejseportalen GetYourGuide, som giver medlemmer 10 procent rabat på 30.000 rejseoplevelser over hele verden samtidig med, at de kan optjene CashPoints.
”Vi arbejder hele tiden på at udvikle og forbedre rejseoplevelsen for vores medlemmer, og nu kan de også få endnu billigere aktiviteter, hvad enten de er ude og rejse eller føler sig eventyrlystne i egen hjemby. Derudover kan de optjene Cashpoints, som de kan bruge til at betale sin næste flyrejse med”, siger Brede Huser, chef for Norwegian Reward.
Norwegian Reward har i dag 4,6 millioner medlemmer. 500.000 af disse er danske, og derudover har programmet et stort antal internationale medlemmer. Fordelsprogrammet vokser med 100.000 medlemmer om måneden. Norwegian Reward en række nye kundefordele, hvilket har gjort fordelsprogrammet endnu mere fleksibelt for medlemmerne. Hver gang medlemmer flyver eller booker hotel eller lejebil med udvalgte leverandører, tjener de CashPoints. Disse kan bruges til at bestille flybilletter – helt uden restriktioner.
”Norwegian Reward gør det muligt for alle at tjene CashPoints uanset, hvor ofte de rejser. Optjente CashPoints kan bruges, når passagererne vil, til hvilke produkter de ønsker, og alle vores sæder er lige så tilgængelige for dem, som betaler med CashPoints som for alle andre. Dette er helt unikt sammenlignet med andre loyalitetsprogrammer”, siger Brede Huser.
GetYourGuide har det mest omfattende tilbud på rejseoplevelser som eksempelvis cykelture over Golden Gate Bridge eller billetter til La Sagrada Familia i Barcelona. Medlemmer af Norwegian Reward kan optjene CashPoints, når de bestiller aktiviteterne samt spare 10 procent på de aktiviteter, de bestiller.
Tilbuddet om 10 procent varer frem til 6. oktober. Efter dette tidspunkt vil Norwegian Reward-medlemmer få fem procent på hver booking med GetYourGuide.
Om Norwegian Reward
Hver gang man bestiller en rejse med Norwegian eller benytter tjenester fra Norwegian Rewards partnere, optjener man CashPoints, som kan bruges til at betale for flybilletter. Hvis man derudover bruger sit kreditkort fra Bank Norwegian, kan man tjene CashPoints på alt, man handler (1 procent CashPoints på alle køb). Med Norwegian Reward får man også adgang til en række fordele, rabatter og ekstra CashPoints, når man bestiller lejebil, hotel og andre tjenester. For mere information besøg: https://dk.norwegianreward.com/. Fordelsprogrammet er helt gratis.