Gå til indhold
Norwegian indgår samarbejde med norske BagID om digitalt bagagemærke

Nyhed -

Norwegian indgår samarbejde med norske BagID om digitalt bagagemærke

Med det digitale bagagemærke fra BagID monteret på kufferten kan man tjekke sin bagage ind hjemmefra og dermed undgå kø og berøring i lufthavnen. Via GPS kan den rejsende også se, hvor bagagen til hver tid befinder sig.

Med bagID GO kan passagerer tjekke bagagen ind hjemmefra - før rejsen starter. Det digitale bagagemærke genbruges og fungerer som egen check-in automat, hvilket betyder, at rejsende ikke længere behøver at printe bagagemærke til hver enkelt rejse. BagID GO bidrager til at nedbringe anvendelse af engangsbagagemærker, der består af papir og silikone. Via GPS kan de rejsende også til hver tid følge med i, hvor bagagen befinder sig.

Vi er altid på udkig efter innovative løsninger, der kan gøre det enklere for vores kunder at rejse. Denne nyvinding er smart og spændende, og vi ser frem til at kunne tilbyde vores kunder at kunne checke bagagen ind hjemmefra. Vi er imponerede over det stykke arbejde, som selskabet har gjort og ser frem mod det videre samarbejde, siger Tor-Arne Fosser, koncerndirektør for produktudvikling og digitalisering i Norwegian.

Samarbejdsaftalen er vigtig for den norske iværksættervirksomhed, og hos BagID er man optimistisk for den videre udvikling.

For BagID AS udgør dette klart et gennembrug i markedet for flypassagerer. Norwegian er en stor og vigtig spiller i det skandinaviske flymarked. Samarbejdet løfter virksomheden, vi er nu en international aktør med styrket lønsomhed, og vi får en solid platform for yderligere vækst, siger Jan Vidar Nalbant, grundlægger og daglig leder i BagID.

Fakta om bagID GO

  • Et digitalt bagagemærke, som lader rejsende checke bagagen ind via mobiltelefonen. Den rejsende kan ankomme til lufthavnen med allerede indchecket bagage og dermed gå direkte forbi check-in skranken.
  • Lader rejsende spore bagagen via GPS på telefonen. Rejsende vil modtage en notifikation om, at bagagen er ankommet sammen med dem. Skulle bagagen være endt et andet sted, kan man nemt se, hvor i verden den finder sig i mobil-appen.
  • Når de rejsende selv checker bagagen ind, reduceres kødannelse ved check-in skrankerne, og der bliver færre fælles kontaktfalder i lufthavnen.
  • bagID GO modtager information om flyrejsen fra Norwegian og viser en stregkode i displayet. Denne stregkode anvendes på samme måde som de tradionelle stregkoder på papir.
  • Løsningen er kun afhængig af strøm med check-in. Hvis den løber tør for strøm under rejsen, vises stregkoden fortsat i displayet, sådan at bagagen kan identificeres.
  • bagID GO er udviklet i tæt samarbejde med flyselskaber og lufthavne, og er lavet sådan at den tåler stød, regn og hårdhændet bagagehåndtering.
  • bagID GO kan købes på BagID’s hjemmesider.

Emner

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian