Nyhed -
Her skal danskerne hen på sommerferie
Sommerferien er enten startet eller nærmer sig med hastige skridt for mange danskere. Det betyder for mange en flyvetur til en af Europas mest populære rejsemål. Norwegian har lavet en top-10-liste over danskernes favoritdestinationer i år, hvor en storby og to solsikre destinationer topper.
Siden 2008 har Norwegian fløjet danske passagerer til deres favoritdestinationer i Europa. Og sommeren 2023 bliver ingen undtagelse. For mange danskere er sommerferien netop startet eller er lige op over, og det betyder pakkede kufferter og en rejse til en af Europas spændende destinationer med Norwegians fly fra København, Aalborg eller Billund.
Norwegian har lavet en oversigt over deres mest populære rejsemål fra Danmark og her topper en storby samt to solsikre destinationer. Således skal flest danskere med Norwegian til London efterfulgt af Malaga og Barcelona. På de næste pladser kommer Nice, Rom og Mallorca.
”Vi kan se, at mange danskere sætter kursen mod nogle af Europas mest besøgte rejsemål til sommer. London, Malaga og Barcelona er nogle af vores populæreste ruter fra hele Norden, så her adskiller danskerne sig ikke fra sine nordiske naboer. Vi mærker større interesse for at rejse, og derfor tilbyder vi endnu flere ruter og flere afgange end sidste sommer. Vi glæder os til at byde en masse ferieparate passagerer velkommen om bord på vores fly, siger Magnus Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.
Norwegian flyver direkte til 60 destinationer fra Københavns Lufthavn. Rejsende fra Aalborg og Billund kan via København få adgang til alle Norwegians destinationer.
Her er top-10-listen over de populæreste Norwegian-ruter fra Danmark i sommeren 2023
- London
- Malaga
- Barcelona
- Nice
- Rom
- Mallorca
- Alicante
- Prag
- Amsterdam
- Berlin